Golf på Harekær
Harekærvej 6B
St. Salby
4600 Køge
Tlf. 56 82 00 34
Fax. 56 82 18 04
sekretariat@harekaer-golf.dk
I den kommende weekend, 5. og 6. juni er der fuld runde i danmarksturneringen og Harekærs 4 hold skal i ilden for at følge op på den meget lovende start i maj måned. Banen skal være hjemmebane for 2 matcher både lørdag og søndag så der bliver rig lejlighed til at se nogle gode og spændende hulspilsmatcher i det gode vejr der loves. Programmet starter lørdag kl. 8.00 hvor damerne i kval. rækken tager imod Skovbo. Et rigtig lokalbrag. Også lørdag spiller 4. divisionsholdet hjemme mod Sorø og der kæmpes for at beholde 1. pladsen i puljen som holdet har indtaget efter de to første matcher. 2. divisionsholdet tager til Køge på lørdag og spiller et brag af et lokalopgør idet det er Køge Kommunes 2 højst rangerede hold der mødes. Harekær vandt hjemmekampen mod Køge i første spilleweekend. Kval. række, herrer spiller kun en match i weekenden, da der er et hold der har trukket sig. Holdet spiller lørdag på udebane mod Greve. Med en sejr vil holdet stadig have mulighed for at blande sig i toppen. Søndag spiller 2. divisionsholdet på hjemmebane fra kl. 8.00 med Skovlunde/Herlev og går naturligvis efter at holde den førsteplads, som holdet indtager efter de to første matcher. Det bliver spændende at følge. Ligeledes spiller dameholdet hjemmekamp søndag, denne gang mod Skjoldenæsholm der er i spidsen for puljen. Vore damer tabte matchen i Skjoldenæsholm så der skal kæmpes for revanche. Søndag spiller vort 4. divisionshold ude mod Næstved som indtager sidstepladsen i puljen så Harekær skal leve op til favoritrollen, hvilket vi alle krydser fingre for. Der bliver meget at se på så kom ud og støt vore elitespillere i weekenden. Søren Petersen
|