Golf på Harekær
Harekærvej 6B
St. Salby
4600 Køge
Tlf. 56 82 00 34
Fax. 56 82 18 04
sekretariat@harekaer-golf.dk
BUNNIERNES GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 29. OKTOBER 2008 KL. 19:00 DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent og stemmetællere Kasserer Kirsten Høgh er på valg – modtager genvalg Bestyrelsen modtager derfore meget gerne henvendelser fra interesserede, der ønsker at blive indvalgt i bestyrelsesarbejdet. 8. Evt. |
|
.
Referat fra BUNNIERNES ordinære generalforsamling
Der deltog i alt 27 Bunnier og følgende punkter var på dagsordnen:
Ad 1:
VALG AF DIRIGENT OG STEMMETÆLLERE
Guller Eriksen blev foreslået som dirigent og blev valgt. To stemmetællere – Mona Nielsen og Lise Bramsen - blev valgt.
Guller konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet både hvad angår varsel og dagsindhold.
Ad 2:
FORMANDENS BERETNING
Vi er nu er oppe på i alt 82 medlemmer i dameklubben!
Årets matcher er forløbet godt og åbningsmatchen med modeshow var igen en stor succes.
Matcherne mod venskabsklubberne Nivå og Køge blev jo – igen – en sejr til os! Invitationsmatchen druknede ikke i år og den blev afviklet med pæn deltagelse.
Årets Pink Cup blev igen en succes med 42 deltagere og indsamlingen gav i år kr. 24.000 mod kr. 16.400 sidste år og 14.260 forrige år, så vi har haft en pæn stigning – nok til at vi i år kunne deltage i landsfinalen i Vejle med vores to vindere Ingelise Palne og Camilla Søgaard – godt gået piger!
Bunni/Ramler matchen gik endnu engang forrygende - for 2. gang i træk vandt vi, så det satser vi selvfølgelig også på at gøre i 2009!
Også ved årsafslutningen var der fin deltagelse og vi fik som altid en dejlig middag, som Finn havde tryllet frem og selvfølgelig var der også flotte præmier.
Årets Bunnie blev i år Ingelise Palne og årets "Rutcher" blev Grit Bøje. Et stort tillykke til dem begge!
Vinderen af flest birdies blev – også – Ingelise Palne – flot!
Også en tak til de piger, der på skift har arrangeret de flotte månedsafslutninger. Jeg håber, at der i aften er nogen, der vil melde sig til at afholde månedsafslutningerne i næste sæson.
Også en stor tak til Jonna, Willy, Lise og Finn for deres store hjælp gennem sæsonen. Jeg håber meget, at I fortsat vil hjælpe os i 2009.
Og så en påmindelse om vores julematch den 22. november (tilmeldingsliste på opslagstavlen).
Igen i år, vil der blive vinter/forårstræning med Kenneth. Denne gang vil han prøve at dele os lidt mere op, så holdene vil blive sammensat af Bunnier med nogenlunde samme HCP. Nærmere information følger på nettet og på opslagstavlen.
Til sidst en påmindelse om, at alle damer – der endnu ikke er medlem af Bunnierne - med max. Hcp. 49 kan deltage i månedsafslutningerne.
Formandens beretning blev godkendt uden kommentarer.
Ad 3:
REGNSKABET FOR 2007
Kirsten Høgh var "desværre" i Spanien og kunne derfor ikke fremlægge regnskabet, men det blev uddelt til deltagerne. Der blev kun stillet et spørgsmål – nemlig om næste års kontingent ville forblive det samme – kr. 300,-. Dette blev bekræftet af bestyrelsen og da der ikke var flere bemærkninger, blev regnskabet godtaget uden yderligere kommentarer.
Ad 4:
INDKOMNE FORSLAG
Tina Larsen havde foreslået, at alle A-spillere skulle spille slagsspil på "almindelige" onsdage (onsdage, hvor vi ikke har venskabskamp etc.).
Forslaget blev nedstemt med 5 stemmer for og 11 imod.
Ad 5:
SÆSONENS PROGRAM
Formanden gennemgik den kommende sæsons program. Det blev oplyst, at PINK CUP blev flyttet til den 27. maj, således at den faldt sammen med månedsafslutningen. Der var ingen yderligere kommentarer, hvorfor programmet blev godkendt (dog som altid med ret til ændringer fra bestyrelsens side).
Ad 6:
MÅNEDSMATCHER I SÆSON 2008
Som tidligere år blev de månedlige afslutningsmatcher uddelegeret til dem, der frivilligt meldte sig. Der var ikke ligefrem kappestrid om opgaven, men heldigvis er de, der tidligere har afholdt månedsmatcher ikke blege for at træde til igen og arrangørerne blev som følger:
April: BESTYRELSEN (Åbningsmatch)
Maj: BESTYRELSEN (Pink Cup)
Juni: BESTYRELSEN (Invitationsmatch)
Juli: Birgitte Arnoldi & Hanne Kirchner
August: Jytte Fagerlund, Lene Holse og Joan Rønne
September: BESTYRELSEN (Afslutningsmatch)
Ad 7:
VALG/GENVALG AF BESTYRELSEN
Kirsten Høgh og Hanne Ellehøjgård modtog genvalg hvorimod Anita Evald ikke ønskede genvalg. Bestyrelsen havde indstillet Tina Larsen som nyt bestyrelsesmedlem. Hun var ikke selv til stede, men havde på forhånd givet bestyrelsen tilsagn om at ville modtage valget, såfremt hun blev stemt ind. Det blev hum med 27 stemmer for og 0 imod.
Ad 8:
EVENTUELT
Alle gode forslag til hvordan vi kan skaffe flere penge, når vi skal spille Pink Cup modtages med kyshånd. Send en mail til formanden!
Eventuelt nedsættes et udvalg, der samler alle gode Pink Cup ideer. Hvis du har lyst til at være med i det udvalg, så send også en mail til formanden.
Da dameklubben i sin tid blev startet, blev der spillet slagspil i A-rækken ca. to gange pr. måned. Dette vil vi prøve at indføre igen (så vidt det er muligt), så hvis du er A-række spiller, så husk at tjekke spilleplanen hver onsdag, inden du står på 1. Tee!
Selvom der er mange C-spillere tilmeldt dameklubben, er det ikke mange, der spiller (eller afleverer scorekort) om onsdagen. For at gøre rækkerne nogenlunde lige store, vil Handicapgrænserne derfor blive reguleret til næste år. De vil sandsynligvis blive som følger:
A: 0 - 20.0
B: 21.1 – 31.0
C: 31.1 – 49.0
Turarrangørerne Lene Jensen, Elisabeth Pedersen og Ingelise Palne ville gerne afløses og Alice Petersen og Jette Bay lovede, at de i 2009 ville prøve at få nogle gode ture op at stå.
Generalforsamlingen blev herefter afsluttet og dirigenten takkede for god ro og orden.
Harekær, den 7. november 2007
Referent: Vini Christensen