Noter fra Baneudvalgsmøde Golf På Harekær

Afholdt 22. juli 2008

Tilstede: Naomi Nikolaisen, Jonna Nielsen, Steen Lykke (SL) og Ole Clemmensen (OC). Generel enighed om fælles mål for bane og klub samt at dialog og kommunikation er vejen frem.

Aftalt at ved ”større indgreb, ændringer, sygdom og lignende” vil greenkeeperstaben så hurtigt som muligt informere OC så vi kan få info ud til medlemmerne og dermed undgå mytedannelse.

Vi talte også om at vi var på en golfbane og at målet ikke er at få den gjort så let som mulig, men at holde en god banestandard med de forhindringer der nu engang skal være på en golfbane.

Banegennemgang:

Hul 5. Det har været nødvendigt at sætte nyt dræn med tilhørende samlebrønd fra grøften til søen. I den forbindelse er der blevet fyldt 5-6 meter af grøften op. Dette for ikke at få et brønddæksel midt på fairway.

Det blev aftalt at området ud forbi ”gammel grøft” i fremtiden skal bestå som rough for at holde sværhedsgraden på hullet.

Grantræerne langs green er syge/gamle, men får indtil videre lov at stå. Der overvejes anden beplantning på stedet!

Hul 7 Konstateret at endnu et par at træerne i ”Lunden” er ved at gå ud. Bliver foreløbigt stående.

Bevoksningen i søen kommer igen. Ved lejlighed vil SL udbedre søkanterne 

.

Hul 8 Gul hvid-Teested bliver udvidet. Gamle teested kan ikke holde til sliddet. Til udvidelsen benyttes jorden fra gammel vold. Bænken flyttes dermed tilbage og sliddet på ”hjørnet” mindskes.

På sigt ønsker SL at rød tee på samme hul også bliver løftet til samme niveau.

Hul 10. Rough mellem 10 og 11 bliver klippet 2 gange om året indtil træerne kan klare sig selv. Dog vil der omkring bunker blive klippet længere ind end i dag da der ikke er træer på stedet.

OOB. De hvide pæle er blevet flyttet tættere ind mod fairway, grundet klager over at man ikke kunne sigte mellem pælene. Enighed om at de var blevet flyttet FOR langt ind men at der selvfølgelig skal kunne sigtes. Der vil blive klippet græs (som på hul 6) hvor hvide pæle står indenfor en lang klipning for at undgå at bolde bare triller oob. Buske og træer i skel mod naboen vil som udgangspunkt ikke blive klippet.

Hul 18 Opfyldningen er nu fuldendt og det nysåede græs er hårdført nok til at spille på.

Derfor er de gule pæle blevet fjernet og OOB grænsen trukket ind fra vejen så greenkeeperne kan have en materielplads og spil vil være muligt i størstedelen af ”køkkenhaven”.

Hermed skulle farvelegen være overstået.

Bunkerkanter er nyligt klippet til og bunkers efterfyldt med nyt sand.

Teestedsmarkeringer: Disse bliver sat efter reglerne, men man oplever til stadighed at der er flyttet på dem når greenkeeperne næste gang kommer forbi. Generelt bliver der flyttet/ændret på en del ting ude på banen. Greenkeeperne retter til når de ser noget unormalt men der kan være svipsere. Hvis du ser noget unormalt så venligst kontakt sekretariatet eller greenkeeperne. TAK.

Banen ser generelt sund og rask ud, men SL frygter den kommende periodes varme og tørke især på fairways.

Næste ordinære møde afholdes i slutningen af august

Ole Clemmensen
Formand/referent