Indkaldelse til Generalforsamling
I henhold til vedtægternes § 3. stk. 2, Indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Golf Club Harekær
Søndag d. 04. marts 2012 kl. 11.00 i Cafe 19.
Generalforsamlingen gennemføres jf. vedtægternes § 4 efter følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Beretning om klubbens og Harekærfondens virksomhed i det forløbne år
3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmer
5. Fastsættelse af kontingent
6. Fremlæggelse af budget til godkendelse
7. Valg af formand
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter
9. Valg af 2 medlemmer til Harekærfondens bestyrelse
10. Valg af revisor og revisorsuppleant
11. Eventuelt
AD 1.
Bestyrelsen foreslår Jens Bramsen
AD 2.
Beretninger se hjemmesiden
AD 3.
Regnskab se hjemmesiden
AD 4.
Ifølge vedtægternes § 4 skal forslag fra medlemmerne, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, være
indgivet til bestyrelsen senest den 31. januar.
1. Indkommet forslag fra medlemmer:
a. Leif Marseen medlems nr. 621.:
Forslag til ændring af vedtægterne for Golf Club Harekær, så § 3 får følgende ordlyd:
"Medlemskab er bindende for et kontingentår, som løber fra den 1. april til den 31. marts.
Udmeldelse/ændring af medlemsstatus ske skriftligt til bestyrelsen inden den 31. marts."
Begrundelsen er, at der i løbet af en sæson kan fremkomme ting fra Harekær a/s og/eller
Golf Club Harekærs side, som man ikke er tilfreds med. Man har så mulighed for, at
tilkendegive sin utilfredshed på den ordinære generalforsamling og hvis ikke udfaldet er
tilfredsstillende for vedkommende, skal denne have mulighed for, at melde sig ud, inden der
skal betales 1 års kontingent.
i. Bestyrelsen kan ikke anbefale dette forslag, da det er nødvendigt at kende
medlemsstatus af hensyn til planlægningen af årets arbejde inden
generalforsamlingen, ikke mindst af hensyn til klubbens budgetlægning. Herudover
ønsker bestyrelsen ikke at skabe en debatkultur omkring generalforsamlingen der
kan blive en ”revolver-diskussion” med trusler om udmelding.
2. Forslag fra Bestyrelsen:
a. A/S Harekær og GC Harekær har genforhandlet Aftale om Brugsret m.v. og er blevet enige
om at forlænge aftalen uændret med et år så den igen løber i tre år til udgangen af 2014, og
foreslår at generalforsamlingen godkender forlængelsen.
b. Der foreslås indført Flexmedlemskab for kr. 3.000,00 årligt, med et oprettelsesgebyr på kr.
300,00.
Man vil som Flexmedlem modtage DGU-kort og retten til 12 runders golf og frie bolde på
driving range. Man vil have stemmeret på generalforsamlingen.
Man skal ikke betale indskud.
Runder udover 12 på Harekær Golfbane betales med den til enhver tid gældende greenfee.
Eksisterende medlemmer kan skifte medlemsstatus pr. 1. april 2013.
c. Der foreslås indført Hverdagsmedlemskab for kr. 4.800,00 årligt.
Man vil som Hverdagsmedlem modtage DGU-kort og retten til at benytte banen før 14.00 på
hverdage, samt efter 14.00 i weekender og på helligdage og man har frie bolde på
drivingrange.
Hverdagsmedlemmer betaler normalt indskud i henhold til de til enhver tid gældende satser.
Såfremt et Hverdagsmedlem ønsker at benytte banen uden for den tilladte tid, betales den til
enhver tid gældende aftale greenfee mellem GC Harekær og Harekær A/S. Denne
aftalegreenfee beløber sig pt. til kr. 175,00 pr. runde.
Eksisterende medlemmer kan skifte medlemsstatus pr. 1. april 2013.
d. Det foreslås at Golf Club Harekær indgår en fritspilsordning med to andre golfklubber.
Værebro Golfklub og en anden golfklub i nærområdet, klubbens navn vil blive oplyst på
generalforsamlingen. Ordningen betyder, at alle medlemmer der betaler fuldt
seniormedlemskontingent samt juniorer og ynglinge får 3 baner inklusive vores egen at spille
ubegrænset på i sæsonen fra 1. april til 31. oktober.
Aftalen indebærer en kontingentforhøjelse på kr. 300,00 for alle seniormedlemmer ud over
det i punkt 5 nævnte seniorkontingent.
e. Hvis ovennævnte fritspilsordning, med den i indbydelsen unavngivne klub, mod forventning
ikke falder på plads. Foreslår bestyrelsen at fritspilsordningen som nævnt ovenfor etableres
med Værebro, til en kontingentforhøjelse på kr. 200,00. for alle seniormedlemmer ud over
det i punkt 5 nævnte seniorkontingent.
f. Indkaldelse til generalforsamling vil i fremtiden kun blive offentliggjort ved udsendelse af mail,
ved opslag på klubbens opslagstavler og ved offentliggørelse på klubbens hjemmeside.
AD 5.
I henhold til § 4 i Aftale om Brugsret m.v. er kontingenterne (inkl. træningsbolde) for 2011:
1. Seniorer kr. 6.005,00
2. Ynglinge kr. 2.892,00
3. Juniorer kr. 1.761,00
4. Passive kr. 701,00
Beløbene reguleres i henhold til Aftale om Brugsret m.v. med pristallet (nettoprisindeks) således: kontingent
for 2011 × pristal januar 2012(128,2)/ pristal januar 2011(125,2).
AD 6.
Budget se hjemmesiden
AD 7.
Formanden er ikke på valg i år
AD 8.
Lasse Nielsen udtræder af bestyrelsen i det han har skiftet klub
Grethe Nielsen er på valg og er ikke villig til genvalg
Per Holtse er på valg og er ikke villig til genvalg
Bestyrelsen foreslår Søren Molander som nyt medlem af bestyrelsen.
Søren Molander er villig til at påtage sig kasserefunktionen. Søren er 31 år og har været medlem i Harekær
siden 2003. Søren har været medlem af ramlerne næsten lige så langt tid, og har desuden været en del af
eliten siden 2010. I det daglige arbejder Søren som senior analytiker i Danske Banks afdeling for risiko- og
kapitalstyring.
Bestyrelsen foreslår Tina Skou Larsen som nyt medlem af bestyrelsen
Tina er formand for Bunnie klubben, har stor berøringsflade i klubben, meget aktiv, og interesseret i at være
med til at præge klubben. I det daglige arbejder Tina som rådgivende ingeniør i anlægsbranchen.
Bestyrelsen foreslår Annalise Hansen som nyt medlem af bestyrelsen.
Annalise er 66 år og været medlem i Harekær over 10 år. Og har med i Bunnierne i alle årene. I det daglige
arbejder Annalise i Capita Insurances Services som regnskabschef. Annalise har mange års erfaring med
bestyrelsesarbejde i forskellige idrætsforeninger, som f.eks. basketball og atletik.
Søren Juhl er suppleant, er på valg og er ikke villig til genvalg.
Bestyrelsen foreslår Søren Petersen som ny suppleant til bestyrelsen.
Søren har spillet golf siden 1997, og har tidligere været formand for Eliteudvalget i 3 år og holdleder for 1.
holdet i samme periode. Søren er pt. formand for Markedsførings- og Sponsorudvalget. Søren er 58 år, og
arbejder i det daglige som økonomidirektør i Kemp & Lauritzen.
AD 9.
Hanne Kirschner er på valg og villig til genvalg
Lasse Nielsen er på valg og er ikke villig til genvalg
Bestyrelsen foreslår at den nye kasserer træder ind i fondsbestyrelsen
(Formanden er født medlem af fondens bestyrelse)
AD 10.
Valg af revisor og revisorsuppleant
AD 11.
Husk, der kan ikke træffes beslutninger under dette punkt, men der kan fremsættes henstillinger til
bestyrelsen.
Bestyrelsen vil under dette punkt udnævne ”årets golfer” i Golf Club Harekær.
Venlig hilsen
Bestyrelsen