Almindelige matchpropositioner i GC Harekær

Medmindre andre propositioner er angivet for en bestemt match, er følgen­de almindelige matchbetingelser gældende for alle matcher, der afvikles under matchudvalgets ledelse. 


Tilmelding:

Tilmelding skal ske på liste i klubhuset eller på GoBook. Navn, handicap og medlemsnummer skal angives. Sidste frist for tilmelding til weekend­match er normalt onsdagen før kl. 12.00.

Startliste ophænges normalt torsdag eftermiddag. Afbud efter tilmeldings­fristens udløb skal meldes til matchlederen senest dagen før matchen. Ved udeblivelse uden afbud betales matchfee senest ved næste match. Genta­gelser vil give to klubmatchers karantæne.

Matchlederen kan undtagelsesvis tillade efteranmeldelse. 


Matchfee:

Scorekort skal afhentes og matchfee betales senest 15 minutter før start. I modsat fald er matchledelsen berettiget til at indsætte anden spiller.

Handicapbegrænsning:

Hvis en match er handicapbegrænset eller opdelt i handicapgrupper, er det handicappet ved tilmeldingsfristens udløb, som er afgørende for gruppeinddelingen/begrænsningen (jf. Handicapregel 5.8, note 3). Hvis en handicapbegrænsning er opgivet som et max. handicap (eks. 36 eller grp. 4) betyder det, såfremt andet ikke angives, at spillere med højere handicap ikke kan deltage, selv om de spiller fra det angivne max. handicap i mat­chen.

Hvis grænsen i en foursome/greensome er angivet som en max. sum uden et max. for den enkelte spiller, kan spillere med højere sammenlagt handi­cap deltage, men modtager kun tildelte slag svarende til angivne max. sum.


Afgørelse af lige resultater:

Hulspil – cup: Sudden death fra hul 1 (tildelte slag som for en ny runde)

Hulspil – alle mod alle: Matchen deles

Slagspil – scratchmatcher: Sudden death om 1. plads fra hul 1, øvrige pla­ceringer – sidste 36-18-9-6-3-1 lodtrækning

Slagspil – handicapmatch (inkl. stableford): I matcher spillet efter slagspils­regler benyttes matematisk metode, hvor det laveste score (netto) på de sidste 18-9-6-3-1 huller tæller. Hvis stadig lige: lodtrækning. (Ved start fra flere huller er det banens sidste 9 huller).


Bolde:

DGU matcher og scratchmatcher: Kun godkendte bolde
Handicapmatcher: Valgfrihed


Regler:

Alle matcher spilles efter de af R. & A. fastsatte regler, samt de til enhver tid gældende lokale regler for GC Harekær.

Golfregel 6-3.

Jf. noten til reglen bestemmes, at straffen for ikke at starte til tiden modifice­res til tab af første hul i hulspil, to straffeslag i slagspil, såfremt spilleren an­kommer til startstedet parat til at starte inden for fem minutter fra starttiden.


Præmieoverrækkelse:

Matchlederen er ansvarlig for præmieoverrækkelsen, der normalt skal ske umiddelbart efter matchens afslutning. Personlig tilstedeværelse ved præ­mieoverrækkelsen forudsættes for modtagelse af præmien. I modsat fald bibeholdes placeringen, hvorimod præmien tabes og præmierækken forsky­des tilsvarende. En spiller kan modtage både brutto- og nettopræmie.

Juniorer under 16 år kan ikke deltage i klubmatcher.

Der er forbud mod brug af mobiltelefon under matcher